29-09-2022

Tekst

Kære skønne væsner derude
Mange snakker om spiritualitet. Som er et begreb vi alle lægger noget personligt i.
Det er mange måder at leve det på.
Nogle går i kirke og tror på Gud, Allah eller andre religiøse forbilleder.
Nogle dyrker spiritisme, healing, engle- og tarotkort osv.
Alt i alt er det vel en søgning efter en højere mening med livet. Og en mulig forklaring på, hvorfor vi er her, med den bevidsthed vi har.
Jeg har forståelse og respekt for individers håb om mening.
Det jeg har det svært med er at snakke spiritualitet, og så mest have fokus på sig selv og egne behov.
I min optik er vi som væsner en del af en større kollektiv bevidsthed. Det glemmer mange. Og de optræder dermed ukærligt og egoistisk.
For mig er ægte spiritualitet hensynet og kærligheden til din næste. Hvilket betyder alt levende. For ingen har nogensinde sagt, at nogen er mere end andre.
For passede vi alle på andre, vores og det der er vores eget ansvar, og tænker ud over egen snude - så ville verden være et bedre sted for alle.
Så for mig er ægte spiritualitet ikke højtflyvende - men tværtimod en forståelse for sammenhænge og ikke mindst ansvar og kærlighed lige her hvor vi er nu!
Vores engle og guider er også lige her med os og altid klar til hjælp <3