12-05-2018

Mors Dag i morgen <3

I morgen er det Mors dag! Måske er du mor! Måske vil du fejre din mor! Måske er du uvenner med din mor! Jeg savner min mor. ! Meget. Rigtigt meget. 
Min mor var et menneske på godt og udfordrende som mig og så mange andre. Vi gjorde vist begge vores bedste. Som nogen gange var nok. Og andre gange virkede som noget der kunne gøres bedre. 
Jeg håber i hvert fald for dig, at du husker kærligheden. 
Størst af alt er kærlighed! 
Jeg elsker det! Det giver mening og hvis vi alle efterlevede dette, var verden et bedre sted ❤️
“Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde ... Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ... ... Men størst af dem er kærligheden.”
Paulus' Første Brev til Korintherne. 
Vi valgte en tale over dette til min elskede mors bisættelse. 
Jeg ville sådan ønske, min mor var her endnu. 🌹 Hun er her meget ofte. I den anden form som lysende sjæl, hvilket gør mig inderligt taknemmelig og ydmyg. 🙏🏻 Vi har haft mange liv sammen. Og vi ses igen 🌹💓☀️
Lige nu er jeg heldigvis selv mor, svigermor og bedstemor. Jeg gør mit bedste. Og er sikkert fuld af fejl. Sådan er livet 💓
Må I alle få en dejlig Mors Dag i morgen derude. 🌹
I morgen er jeg på kursus. Og bagefter flytter mit barnebarns nye pony Julius ind i vores stald. Forhåbentlig vil han give hende stjernestunder 🌟⭐️💫
Når min familie er lykkelig er jeg lykkelig. Præcis som alle andre helt almindelige mødre ❤️