Healing og kommunikation med dyr er en helt vidunderlig ting at beskæftige sig med.

Dyr er åbne og har ikke de blokeringer og mistænksomheder overfor energier der kan hjælpe dem, som mange mennesker har. 

Dyr tager bare imod, og derfor virker det hele langt nemmere og går direkte ind.

Det er så fantastisk at lave dyrehealing og mærke hvordan dyret straks tager imod og slapper af - og responderer lyn hurtigt 🙂 Og hvor glade de bliver for at få en stemme og få lov at kommunikere.

Har hjulpet mange især hunde og heste, og det gør mig lige glad hver eneste gang.

Og mange dyr bliver utroligt lettede over, at de kan få lov at udtrykke sig, og at nogen forstår dem 🙂

Jeg har altid haft og har stadivæk mange dyr: bla. heste, hunde, katte,kaniner, marsvin, minigrise, hamstre, rotter, fisk, fugle og lidt krybdyr.

Mine dyr er så vigtig en del af det at være mig her i verden, ville føles fattigt uden.

Som ung var jeg i praktik i Kbhs Zoo; men det smertede mig at se dyrene under så elendige forhold, som de var der dengang. Jeg bryder mig stadigvæk ikke om at komme der, for trods ændringer til det bedre, er det i min optik ikke i orden, at holde så store dyr på så lidt plads og under så unaturlige forhold. 

Når vi ser på måden vores grise, kyllinger, ænder og kvæg behandles på som slagtedyr - og reduceres til at kaldes "produktion", er jeg simpelthen så ked af, at vi som mennesker overhovedet tillader den slags mishandling. 

Dyrene har deres egne sjæle, lever, føler, kommunikerer, sørger, føler smerte og savn - og man kan sammenligne vores såkaldte grisefarme med KZ lejre - grisen skriger deres smerte ud - ingen lytter til disse intelligente dejlige væsner.